Flotille 283 Lolland

 

I år 2003 blev flotille 283 og 284 lagt sammen. På denne side vil du kunne læse lidt om Flotille 283's historie når jeg får disse informationer.

Fra bogen : Marinehjemmeværnet 50 år (1952 – 2002)

Flotille 283 blev dannet i sommeren 1949, og den 4 marts 2950 blev den første flotille chef udnævnt. Flotillen blev oprindeligt benævnt Flotille 12, og omfattede byerne Nakskov, Rødby havn, Femø og Bandholm.

Januar 1953 ændredes betegnelsen til HVF 317. I løbet af 1954 døde division Bandholm ud, samt Femø blev overført til daværende HVF 326 Vordingborg. På samme tidspunkt havde man en god tilgang af nye medlemmer i Rødby havn.

Januar 1976 ændres betegnelsen til Flotille 283 (HVF 283) Nakskov.

Marinehjemmeværnsflotille 283, der hørte til i Nakskov og Rødby havn og dækker Lolland, kunne i 1989 sammen Marinehjemmeværnet og det øvrige hjemmeværn, fejre sit officielle 40 års jubilæum som sejlende hjemmeværnsenhed.

At der på et så tidligst et tidspunkt blev skabt en sejlende enhed i Nakskov skyldes udelukkende, at Nakskov Marineforening den 26 februar 1947 rettede henvendelse til Nakskov Hjemmeværnsforening med forslag om at oprettelsen af en maritim afdeling.

Efter utallige forhandlinger mellem Hjemmeværnsforeningens bestyrelse og Marineforeningen i Nakskov, lykkedes det endeligt på et møde torsdag den 5 juli 1947 at starte en sødivision som en underafdeling af kompagni Nakskov Nord.

De første par år havde enheden ikke noget fartøj tildelt, man klarede sig med private motorbåde når der skulle sejles øvelsessejladser.

I efteråret 1947 fik enheden tildelt sin første rigtige opgave fra Marinedistrikt syd. Opgaven bestod af kystudkig og meldetjeneste.

Den 10. februar 1949 skrives der kontrakter med det nyoprettede Hjemmeværn, og de første uniformer bliver uddelt.

Det første par år kører Sødivisionen Nakskov videre uden de store ændringer. Først i februar 1950 kom der nye retningslinjer, idet der under Hjemmeværnsregion VIII blev oprettet 3 nye flotiller.

Den 7. februar 1950 kom flotillen til at hedde Flotille Lolland.

Den 31. juli 1950 kom flotillens første fartøj, idet den fik tildelt ro-øvelsesfartøj nummer 72.

Deb 23. april 1952 udskiftes flotillen fra jordstyrkerne, og Flotille Lolland forlader Region VIII og bliver underlagt den nyoprettede ”Marinekommando Korsør” og bliver i denne forbindelse omdøbt til Flotille 317.

Den 29. april 1952 får flotillen tildelt sin første rigtige Hjemmeværnskutter, en tidligere P-båd der nu var omdøbt til Y 340.

Man kom imidlertid ikke til at beholde kutteren ret længe. Den 6. august 1952 kolliderede den nemlig med en storbæltsfærgen Broen. Y 340 blev skåret midt over og sank hurtigt. Alle ombordværende blev reddet.

Da kollisionen skete, sejlede Y 340 som uddannelses- og øvelsesskib for Hjemmeværnsskolen Slipshavn. Først året efter kom skibet tilbage til Nakskov flot nymalet, den 1. maj 1954 ændrede skibet navn til DMH 55.

Hjemmeværnsgården i Nakskov blev taget i brug i 1957, og Flotillen fik sammen med de andre Hjemmeværnsgrene lokaler i bygningen.

Den 22. december 1958 får Flotillen tildelt sin nye kutter DMH 73 som afløser for DMH 55, og i august 1961 får Flotillen sine første nye kvindelige mariner, idet fire piger, som er uddannet på Slipshavn, designeres Flotillen. Året efter skifter Flotillens kutter igen navn idet DMH 73 bliver til MHV 73.

Den 21. marts 1962 kommer MHV 73 hjem fra værftsophold i Nyborg, hvor den har fået ny maskine og som en af de første kutter blevet udstyret med en 20 mm maskinkanon på fordækket.

Fra Januar 1973 hedder Flotillen nu HVF 283 Nakskov.

Den 4 december 1988 omdøbes kutteren endnu engang, og får navnet Herkules men beholder sit skrognummer MHV 73.

At Flotillen kender så meget til sin historie skyldes at der i dag stadig er to mand tilbage af de 13 som var med til at starte Flotillen.

MHV 73 er blev bygget i 1944 i Hundested med en Grenå motor, kaldet Muggi. Den har sejlet som fiskekutter (tørlaster) i starten.

Marinen overtog skibet på en auktion og ombyggede den til brug for Marinehjemmeværnet. Efter endt ombygning fik Flotillen i Nakskov

 

Flotillen har altid været meget tilfreds med skibet, som er blevet brugt til mange ting gennem årerne. Selvfølgelig til farvandsovervågning, men der har også været vellykkede redningsopgaver i Østersøen og Langelandsbæltet.

 

 Nu har Hercules imidlertid sejlet sin sidste sømil for Marinehjemmeværnet, til afløsning fik flotillen først MHV 61 og efter seks måneder kom der i 1997 et væsentlig større skib til Flotillen nemlig MHV 90 Bopa.

MHV 90 Bopa er bygget i Sakskøbing og er på det måde kommet tilbage til sin fødeegn. Det er det første stålskib bygget til Marinehjemmeværnet.

1 Marts 2003 blev Flotille 283 Nakskov nedlagt for at blive sammenlagt med Flotille 284 Falster, så der bliver en Flotille på Lolland og Falster.

December måned 2003 flyttede Marinehjemmeværnet ud af sine lokaler på havnen i Nakskov.