Optagelse i Hjemmeværnet  

 

Hjemmeværnet optager mænd og kvinder fra det år, hvori de fylder 18 år. Der er ingen aldersbegrænsning opad. Her er det alene helbredet, der er afgørende.

For at blive optaget i Hjemmeværnet skal man gennemføre en orienteringssamtale med en befalingsmand fra flotillen. Derefter skal man udfylde en ansøgning med oplysninger om persondata, evt. værnepligtsforhold samt helbredsforhold.

Ansøgningen behandles af Hjemmeværnets myndigheder, men den endelige afgørelse træffes af et distriktsudvalg, som er uafhængigt af Hjemmeværnet. Det tager typisk 2-3 måneder at behandle en ansøgning om optagelse.

For yderligere information eller evt. indkaldelse til et uforpligtende orienteringssamtale kan du skrive til os via knappen "kontakt os", som findes på vores menu

 

Forpligtelser

 

 Personer, som ikke har aftjent værnepligt, forpligter sig til : 

Personer, der ikke har aftjent værnepligt

 

 

Grunduddannelsen

100 timer

 

Resterende lovpligtige uddannelse

152 timer

 

Uddannelse til dæksgast

100 timer

 

Samlet tidsforbrug på uddannelse inden for 3 år.

352 timer

 

 

 Personer, der har aftjent værnepligt, forpligter sig til : 

Personer, der har aftjent værnepligt

 

 

Resterende lovpligtige uddannelse

152 timer

 

Uddannelse til dæksgast

100 timer

 

Samlet tidsforbrug på uddannelse inden for 3 år.

252 timer

 

Efter ovenstående uddannelsesforløb forpligter medlemmer sig til 24 timers tjeneste om året.

Til vedligeholdelse af funktionsuddannelse skal påregnes 60 timer tjeneste om året.  

Deltagelse i alarmeringsøvelser er pligtige for alle.

Deltagelse i våbeneftersyn er pligtig for alle, der har udleveret et personligt våben.

 

Uddannelse

Personer, som ikke har aftjent værnepligt, skal gennemgå et grundskolekursus. Kurset gennemføres som et ugekursus. Grunduddannelsen forventes gennemført i løbet af det første år.

 

Personer, som har aftjent værnepligt, skal i de fleste tilfælde påregne en våbenomskoling. En omskoling foregår på vor skydebane og er af en dags varighed.

 

Alle, skal inden der kan opstartes en egentlig funktionsuddannelse have gennemført Den resterende lovpligtige uddannelse. Denne uddannelse består af enten 6 to dages moduler eller et ugekursus. Herefter afsluttes i begge tilfælde med et to dags kontrolkursus.

den resterende lovpligtige uddannelse er gennemført med tilfredsstillende resultat, skal alle afslutningsvis bestå teoretisk og praktisk prøve til erhvervelse af speedbådscertifikat. Dette kursus er ligeledes et to dages kursus.

(For personer, der har aftjent værnepligt, kan der i nogle tilfælde opnås godskrivelse for hele eller dele af Den resterende lovpligtige uddannelse, alt efter hvilken funktion og uddannelse der er opnået tidligere).

Alle, der har gennemført eller som har fået godskrevet disse kurser tilmeldes herefter funktionsuddannelsen som dæksgast. Kurset er et ugekursus og når det er gennemført med tilfredsstillende resultat, er ”standartpakken vedrørende uddannelse” for nyoptaget medlemmer tilendebragt. Man vil herefter i samarbejde med sin gruppefører have mulighed for yderligere uddannelsesplanlægning.

Det er flotillens målsætning, at ovennævnte uddannelsesforløb er tilendebragt inden for 3 år. (For alle ovenfor beskrevet kurser, undtaget våbenomskoling, er gældende at ophold på kursusstedet under de enkelte kursusforløb, er en nødvendighed).

Til orientering kan nævnes, at de hyppigst anvendte kursussteder, der anvendes er; Stensved Kaserne, (Vordingborg)  - Slipshavn, (Nyborg) – Christiansminde, (Jægerspris) og Nymindegab ,(nord for Esbjerg).

Du kan finde Hjemmeværnsskolens hjemmeside på vores link.

 

Uniform og udrustning  

 

Ved optagelse i Hjemmeværnet får man udleveret uniformer, den nødvendig udrustning, samt personligt våben, (hvis man ønsker det og opfylder de stillede krav). Udleveringen finder normalt sted i forbindelse med grundskolekursus eller introduktionskursus.

 

Det enkelte medlem er ansvarlig for korrekt opbevaring og behandling af den udleverede udrustning.

 

Udlevering af personligt våben til opbevaring på bopæl kan kun ske efter flotillechefens godkendelse. Dette vurderes i hvert enkelt tilfælde. 

 

Økonomi  

 

Medlemskab af Hjemmeværnet er i princippet gratis. Ved deltagelse i kursus og øvelser mv. betaler Hjemmeværnet alle udgifter til indkvartering, kost og transport mv., eventuelt også erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. 

 

 

Hvilken funktion har hvilken grad i Hjemmeværnet ?:

 
Hærhjemmeværnet Marinehjemmeværnet Flyverhjemmeværnet
Kaptajn / Kompagnichef.
( KL ) Kaptajnløjtnant / Flotillechef.
Kaptajn / Eskadrillechef.
Premierløjtnant / Næst- kommanderendekompagnichef.
( PL ) Premierløjtnant / Næstkommanderendeflotillechef.
Premierløjtnant / Næst- kommanderendeeskadrillechef.
Løjtnant / delingsfører.
( LT ) Divisionsfører / skibsfører.
Sektionsfører / vagtholdsfører.
Oversergent / Næstkommanderendedelingsfører.
( OS) Oversergent / Næstkommanderendedivisionsfører. 
Næstkommanderende- sektionsfører / vagtholdsfører.
Sergent / Gruppefører.
( SG ) Sergent / Gruppefører.
Sergent / Gruppefører.
Korporal / Næstkommanderendegruppefører.
( KP )Korporal / Næstkommanderendegruppefører.
Korporal / Næstkommanderendegruppefører.
 
 
 
Ofte vil instruktører have en eller anden grad, der passer til den funktion den pågældende bestrider. Eksempelvis er mange skydeinstruktører og kommandobefalingsmænd tillagt graden løjtnant.
 
I Hjemmeværnet findes også fastansatte officerer, der kommer fra enten hæren, flyvevåbnet eller søværnet. Det faste personel ved Hjemmeværnet har foruden de i skemaet nævnte grader også de højere grader, så som Major, Oberstløjtnant, Oberst og Generalmajor.
 
En Distriktschef i Hjemmeværnet (hærhjemmeværnet) har normalt graden Major. Han har en næstkommanderende, som er Kaptajn og en eller flere uddannelsesofficere, som normalt har grad af Premierløjtnant.
 
Regionschefer, skolechefer samt inspektørerne for Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og Tjenestestedskorpset er normalt Oberst.
 
Chefen for hele Hjemmeværnet er Generalmajor.